Der er tilknyttet ca. 50 avlere til Kartoffel- Kompagniet, der dyrker ca. 1.200 ha. Den kreds af avlere, der leverer ca. 75% af råvaren er certificeret under Global-Gap(se nedenstående link), og er dermed kundens garanti for kvalitet og sporbarhed. Alle Global-Gap deltagere undergår hvert år en audit, hvor alle principper bliver kontrolleret.
Ligeledes er vi tilknyttet en række projekter i Ægypten, hvor vi gennem know-how og faglig support er med i udviklingen og opbygningen af spisekartoffel-avl af tidlige sorter som: Princess, Charlotte og Maris Peer. Dette joint-venture har udmøntet sig i en enestående kvalitet i tidlige udenlandske kartofler som kommer på markedet i januar/ februar, indtil de nye danske kartofler er klar.
Vores primære leverandør af økologiske kartofler er ligeledes certificeret gennem Global-Gap. Vi har en skarp adskillelse af økologi og konventionel, hvilket betyder at vi anvender et separat pakkeri til økologi, for at kunne opfylde kravene i forhold til Global-Gap og økologi.
Et af de mange kvalitetskrav som vi opfylder er varesporingen fra avler til butik. Alle produkter, der forlader Kartoffel-Kompagniet er mærket med et lot-nr. der med 13 cifre angiver følgende:
Track-nr XXX-OOO-QQQ-YYY
| XXX | = avlernr |
| OOO | = marknr |
| QQQ | = person samt maskine |
| YYY | = pakkedato (ugedag og ugenr) |
