Der var engang for mange tusind år siden, på grænsen mellem det, der idag er Peru og Bolivia, i det land, der skulle blive inkaernes. Her voksede ved den smukke Titicaca-sø en bitter plante. Giftig var den, og smuk var den. Giftig for ikke at blive ædt – smuk for at få bestøvet sine blomster og spredt sine frø. Snild var den – for skjult under jorden levede den et hemmeligt liv: i små, bitre, knortede knolde samlede den solens livskraft og gemte den.
Knoldene var med lange, tynde navlestrenge forbundne til moderplanten, og alle var de fyldt med den samme viden som moderen: de vidste præcis, hvordan man skal være en vild kartoffel. Om foråret spirede de, blomstrede og satte bær og frø og lod dem sprede vidt omkring med fuglene.
Og gennem tusinder af år kom der ny, vilde kartoffelplanter, og moder jord sørgede for, at nogle fik hvide blomster og andre rosa, lilla og blå; nogle fik store, smækre og lækre knolde og nogle små, bumsede og bitre.
Se mere under Historie
|
|
En kartoffel opbevares bedst i en papirspose eller en papkasse på et mørkt, tørt og ikke for varmt sted. Holdbarheden forlænges ved kølig opbevaring (6-10 grader). Hvis du lader kartoflen ligge i en plastic-pose uden lufthuller (under vasken) begynder den hurtigt at rådne.
Du kan altid se på kartoflen, hvis der er for varmt, så begynder den at spire. Bræk spiren af og flyt kartoflerne hen på et sted, hvor der er køligere.
Fra kartoflerne er taget op af jorden om efteråret, til de bliver pakket til supermarkedet, bliver de lagt i en kule. Det vil sige en "stak" ude på marken. Kartoflerne bliver lagt på jorden, får halm på sig og et lag plastic uden på. Så kan de holde "varmen" og får ikke direkte sollys på sig. Får de direkte sollys i længere tid bliver de grønne og det er giftigt at spise.
Nogle af kartoflerne bliver lagt i kasser á 500 kg og sat ind i kølerum. Hvor de maks. står 14 dage, hvorefter de pakkes.
Sæsonen starter hvor kartoflerne bliver sat til forspirring i et opvarmet rum. Kartoflerne bliver lagt i kasser i eet lag. Løbende bliver der sat kartofler til forspirring frem til marts.
De første kartofler bliver lagt i jorden under plastik, for at de kan "nyde" de første solstråler i et mere lunt klima. Lægning af kartofler fortsætter helt til august.
I denne måned er der meget travlt, for størstedelen af produktionen skal lægges i jorden.
De originale nye VIGGO KARTOFLER kan købes i butikkerne. Nyopgravede kartofler kan købes frem til september.
Kartofler til skrælning (modne) kommer på markedet.
De modne vinterkartofler tages op, sættes på kølelager eller lægges i kule på marken.For at beskytte dem mod frost og sne bliver de pakket ind i halm og plastik. Herfra bliver de så løbende taget ud fra og pakket i poser/papkasser til salg.
